Skal du spare lidt på kalorierne, så er denne opskrift på is rigtig god. Den er lavet på sødmælk istedet for fløde, så her spares der kalorie mæssigt. Smagen er heller ikke så “fed”, så man tillade sig at komme larkridssirup eller karamelcreme på. Prøv endelig den gode Polynesiske vaniliestang fra Tahiti, det gir lige prikken over iét.
Ingredienser:
- 6 æggeblommer
- 200 g rørsukker
- 6 dl sødmælk
- 1 polynesisk vaniliestang
- Evt. lakridssirup
Fremgangsmåde:
- Æggeblommmer og halvdelen af sukkeret piskes hvidt og luftigt.
- Mælken og resten af sukkeret kommes i en gryde. Vaniljestangen flækkes, kornene tages ud og kommes i mælkeblandingen sammen med vaniljestangen. Mælken koges op, og afkøles lidt. Tag vaniljestangen op.
- Mælken hældes nu langsomt i æggesnapsen, derved bliver blandingen tykkere. Dette afkøles i køleskab. Når massen har køleskabstemperatur hældes det i ismaskinen.
- Pynt evt. med lakridssirup eller caramelcreme. God appetit – en dejlig is uden så mange kalorier.

Vi bruger dit navn og kommentar til at vise offentligt på vores website. Din e-mail er for at sikre, at forfatteren af dette indlæg har mulighed for at komme i kontakt med dig Vi lover at passe på dine data og holde dem sikret.