Det Søde Liv er flyttet til Aromaland.dk! Se produkterne her

Flødeboller med appelsinsmag

oprettet d. under Flødeboller

Ingredienser (til ca. 30 stk.):

  • Vaffelbunde

Flødebolleskummet:

  • 20 g æggehvidepulver
  • 1 dl 40 grader varmt vand

Sukkerblanding:

  • 80 g glukosepulver
  • 230 g melis evt. rørsukker
  • 0,75 dl koldt vand
  • 1 økologisk appelsin, delt i skal og saft

Chokoladeovertræk:

  • 1 kg mørk chokolade (fx Callebaut tabletter med 58 % kakaoindhold eller anden god mørk kvalitetschokolade)

 

Fremgangsmåde:

  1. Vaffelbundene stilles klar på pergamynpapir med det store ”vaffelmønster” opad. Pergamynpapiret forhindrer vaffelbundene at glide rundt, når du sprøjter skummet ud på dem.
     
  2. Flødebolleskummet: Bland flødebollepulveret og det varme vand i en skål. Pisk det hele godt sammen indtil massen er som stiftpiskede æggehvider.
     
  3. Sukkerblanding: Glukosepulver og sukker blandes sammen med appelsindelene i en gryde. Massen koges op til 116º. Sukkermassen tilsættes flødebollemassen i en tynd stråle, samtidig med at der piskes kraftigt. Pisk indtil flødebolleskummet er stift.
  4. Kom massen i en sprøjtepose med en ”skraber”. Klip ca. 5 cm af spidsen på sprøjteposen, og sprøjt nu flødebolleskummet ud på vaffelbundene. Lad nu de ”nøgne” flødeboller stå 1-2 timer.
     
  5. Chokoladeovertræk: Chokoladen tempereres ved at smelte den over vandbad.
  6. Kom 2/3 chokolade i en plastik- eller rustfri stål skål og sæt det over en gryde med kogende vand. Hold øje med at temperaturen ikke kommer over 45º på chokoladen, tag skålen af gryden, så tilsættes den sidste 1/3 chokolade, lidt ad gangen, start med en håndfuld, rør rundt, tag en lidt mindre håndfuld, rør rundt, fortsæt på denne måde med mindre for hver gang. Når temperaturen er nede på 31º, har du arbejdstemperaturen. Pas på at der ikke kommer vand eller damp til chokoladen.
     
  7. Nu dyppes flødebollerne i chokoladen, sørg for at chokoladen rører vaffelbunden. Flødebollerne ”tørres” let på kanten af skålen.
    Du kan også vælge at sætte de nøgne flødeboller på eks. en gaffel eller pallet og så hælde den smeltede chokolade over.

Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar

Trustpilot